Rykkerteam

Rykkerteamet er et rigtigt karlehold

Har du været til Landsstævne, har du med garanti set dem. Klædt i orange t-shirts og Kansas-shorts farer de rundt i store maskiner, bevæbnet med værktøj af enhver art. De er Rykkerteamet. Op kl. 5, knokle hele dagen og i seng kl. 1 om morgenen. Ikke det Landsstævne de fleste kender til. Men det er hverdag for rykkerteamet, der under Jacob Johnsens ledelse rykker ud til stort og småt af uforudsete ting under hele stævnet. Alt fra stoppede toiletter til elektricitet og udlægning af gulve i teltene over hele byen. Og der er rigtig mange udrykninger, når over 20.000 mennesker samles. Men rykkerteamet er ikke kun hårdt arbejde. Størstedelen af teamet, kommer fra gymnastikverdenen, og siden Landsstævnet i Haderslev har de rykket lidt tid fra, til at kunne lave en Gymnastik opvisning. Karlehold Der er ikke mange karlehold tilbage i gymnastikdanmark, men i 20 minutter på kulturkasernens tribune, kunne man forsikre sig om at traditionerne ikke er uddøde. Med en kant som kun mandestemmer har, fyldes pladsen med sang. Hver fugl synger med sit næb. Faneindmarchen sker ved hjælp af motoriserede hjælpemidler. Skuldrene fylder de orange t-shirts, de bare ben i shorts er hårede og stærke, det er mænd det her. Det er håndværkere. Styrkemomenterne er en klar del af serien, springene buldrer af sted, og plinten samles selvfølgelig på stedet; en del af showet. Det er forfriskende og publikum saluterer de hårdt arbejdende folk for deres indsats. Knap halvtreds håndstande er der bare. Gymnastisk er det klassisk, enkelt og veludført. Det er her takken for den store indsats indkasseres. Man klappes ud og samles i en klynge til nye ordrer. Arbejdet venter. Et beskedent tak, herfra redaktionen, for veludført arbejde. ...læs mere...

Artikel og billeder fra Magasinet Gymnast

25.000 idrætsglade mennesker til Esbjerg til sommer 4. -7. juli 2013 afholder DGI og Esbjerg kommune Danmarks største idrætsbegivenhed – landsstævnet. Det betyder, at omkring 25.000 deltagere vil strømme til byen....læs mere...